Fjällräven

Leder du efter en ny Fjällräven rygsæk eller taske? Eller mangler du nye Fjällräven bukser til den næste trekking-tur? Så har Thy Outdoor, hvad du står og mangler. Vi forhandler et bredt udvalg af Fjällräven produkter her på siden, som vi ved lever op til de krav om kvalitet, som de fleste forbinder sammen med brandet.

73-84 af 472
73-84 af 472

Fjällräven - Naturen som 1. prioritet og mere end 50 års erfaring

Leder du efter en ny Fjällräven rygsæk eller taske? Eller mangler du nye Fjällräven bukser til den næste trekking-tur? Så har Thy Outdoor, hvad du står og mangler. Vi forhandler et bredt udvalg af Fjällräven produkter her på siden, som vi ved lever op til de krav om kvalitet, som de fleste forbinder sammen med brandet.

Fjällräven udvikler produkter som er slidstærke, tidløse og funktionelle. Dette gør at de kan følge med diverse modeluner, holde hele livet - måske endda flere generationer og gør det muligt for så mange som muligt at komme ud i naturen. Deres drivkraft har fra begyndelsen været at gøre det lettere for mennesker at nyde naturen – samtidig med at fremstillingen af deres produkter har så lille en påvirkning på miljøet som muligt. En af Fjällrävens store missioner er at vække og fastholde interessen for friluftslivet. Derfor tror de på at jo mere tid man bruger i det fri desto større forståelse får man for naturen, som de også håber på skaber en større lyst til at bevare den.  For at de kan leve op til deres værdier har de en designfilosofi som de holder sig til hele vejen igennem. I deres designfilosofi ligger de vægt på: enkelhed, lav miljøpåvirkning, materialernes holdbarhed og effektivitet, følelsesmæssig holdbarhed, genanvendelighed, genkendelighed er en styrke og tidens styrkeprøve. Derudover har de også en produktionsfilosofi som understøtter deres værdier. I deres produktionsfilosofi ligger de vægt på at: reducere emissioner, reducere vandforbruget, affaldshåndtering og leverandørstyring.

Åke Nordin er grundlægger af Fjällräven, som han grundlagde i 1960, men han fik den første ide allerede som 14-årig. Som barn var Åke spejder og de tilbringer rigtig meget tid i naturen og skal næsten altid have oppakning med. Men Åke var rigtig træt af datidens rygsække, som han beskriver som en ukomfortable pose der hænger på lænden. Han havde læst et sted at man skal bære alt tungt højt oppe og tæt på ryggen. Derfor besluttede han sig for at bygge en ramme i træ som han syede en bæresæk på. Denne ramme skabte rigtig meget nysgerrighed blandt andre vandrer så allerede som 14 årig modtog han de første bestillinger. Rygsækrammen blev derfor starten på Fjällräven som startede op i hjembyen Ömsköldsvik 10 år efter, som i dag er kendt i det meste af verden.

Køb Velkendt Fjällräven Rygsæk

Vi forhandler alle de velkendte modeller, som har gjort Fjällräven til et af de største og mest kendte mærker indenfor udstyr og tøj til friluftsliv. Fjällräven Kånken, der blev designet i 1978, er uden tvivl deres bedst sælgende produkt nogensinde. Fjällräven Kånken er stadig den dag i dag yderst populær og ses dagligt i bybilledet såvel som på vandreture i naturen.Fjällräven Kånken er ikke den eneste rygsæk fra Fjällräven vi forhandler. Udover den velkendte model forhandler vi hos Thy Outdoor blandt andet også Fjällräven Räven, Fjällräven Kajka, Fjällräven Övik, Fjällräven Foldsack no. 3, Kånken no. 2, der er et redesign af den originale Kånken, samt Fjällräven Greenland Pocket - alle med Fjällrävens velkendte kvalitet.

The Fjällräven way

Målsætningen om at skabe funktionelle, slidstærke og tidløse produkter har de haft siden 1960. Sagt med andre ord arbejder de for bæredygtighed. Bæredygtighed for dem er, at de vil sørge for at generationerne efter os kan få den samme livskvalitet. Det er et arbejde som både har økonomisk, miljømæssige og sociale dimensioner. Alt dette endte ud i at de i 2013 lavede ”The Fjällräven way” som deres central politik i virksomhedens arbejde med ansvarlighed. ”The Fjällräven way” skinner tydeligt igennem i deres valg af materialer og den måde de fremstiller deres produkter på. Det er ikke kun i materialerne og produktionen de ligger stor vægt, de støtter også dyrenes beskyttelse, hvor de hovedsageligt arbejder for at bevare den udryddelsestruet skandinaviske polarræv. Da det er lige nøjagtigt denne ræv som har lagt navn til hele organisationen. Polarræv på svensk er nemlig Fjällräven.      

Fjällräven tasker og bukser

Rigtig mange verden over kender til Fjällräven og det er der en simpelt grund til, de har lavet rigtig mange klassikere gennem årene. Dette har gjort at generationer af friluftsmennesker har elsket Fjällräven udstyr gennem 50 år. Det er specielt brandets bukser og tasker som der igennem årene er blevet til klassikere. Blandt andet Vidda bukserne fra 1999 og Kånken tasken fra 1978 som er blevet ligeså meget et modefænomen som det er en praktisk og holdbar taske til naturen. Andre klassikere som bliver brugt i dag er Fjällräven Keb bukser og Kajka tasken, som begge har fået ærefulde udmærkelser for både funktion og miljøtænkning. Med andre ord så har Fjällräven skabt bukser til et hvert behov – der er både til dem der har brug for den helt hårdføre og slidstærke buks og til dem som har brug for en mere let buks til de varmere klimaer. Det er det samme med deres tasker, de har både tasker til mere eller mindre alle vandreture men også tasker der passer ind i tidens trends.

Fjällräven Outdoor Wear

Hos Thy Outdoor har vi selvfølgelig også andre produkter fra Fjällräven som vi kan tilbyde. Vi forhandler forskellige typer udendørstøj fra Fjällräven, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med kvaliteten, hvor blandt andet deres jakker de seneste år har opnået høj popularitet.